Industri
Længere levetid, lavere energiomkostninger og kortere
nedetid i produktionen
Industrielle ventilationsanlæg i aggressive produktionsmiljøer, der er er eksponeret inden for
syre/baseområdet har kortere levetid end andre ventilationsanlæg. Det betyder at ventilations
anlæggene korroderer og bliver ineffektive og derfor skal bruge mere energi. I stedet for at
udskifte ventilationskanalerne med de ulemper og økonomiske omkostninger det medfører, er
det både økonomisk og miljømæssigt langt mere bæredygtigt at renovere og levetidsforlænge
ventilationskanalerne ved at coate dem. Coatable har produkter der er robuste inden for pH 3-12
og beskytter mod korrosion. Ved coating reduceres lækager i ventilationskanalerne – det
betyder at coatede kanaler er bedre end nye.
Cases
Her har vi beskrevet vores arbejde for Carlsberg, Lagkagehuset og Xellia Pharmaceuticals, hvor vi har renoveret ventilationskanaler i forbindelse med etablering af malteri og som alternativ til udskiftning af aftræk fra produktion.
Carlsberg
I forbindelse med etablering af nyt malteri i en af de gamle fredede Carlsberg bygninger var der behov for, at ventilationsanlæg og kanaler blev forberedt til at kunne klare påvirkningen fra malt produktionen. En mulighed var at etablere nyt ventilationsanlæg med nye kanaler.
Et andet alternativ, der passede bedre til de fredede bygninger, var en renovering af de eksisterende kanaler. Kanalerne blev coatet med SC50 coating, som sikrede kanalernes robusthed over for ph-påvirkning i området ph 3-12 og korrosion.
Med coatingen fik kanalerne samtidig en højere tæthed end nye kanaler tilbyder og på den måde kan kunne Carlsberg reducere energiforbruget til ventilation.
Lagkagehuset
Hos Lagkagehuset var der var opstået lækager i de ventilationskanaler, der blev anvendt til aftræk fra produktionen (ovne). Årsagen var at sukkerstoffer havde skabt korrosion i kanalerne, hvilket havde ført til lugtgener. Lagkagehuset havde først forsøgt at løse problemet ved at skifte de eksisterende kanaler ud med rustfri kanaler, hvilket heller ikke afhjalp ikke problemet med korrosion i kanalerne.
Løsning blev derfor at montere nye spirokanaler i aluminium og derefter coate med SC50 coating. Ved at vælge denne løsning, har Lagkagehuset kunne reducere kostbare nedlukninger af produktionen samt udgifter til udskiftning af kanaler 3-4 gange årligt.
Xellia Pharmaceuticals
På trods af at aftrækket fra Xellias produktion var udført i rustfri stålrør opstod der hurtigt korrosion i rørene som følge af påvirkning fra lud (base) i produktionen. Ventilationsanlægget var svært tilgængeligt, og en udskiftning ville kræve et længerevarende produktionsstop.
Derfor valgte Xellia at coate de eksisterende ventilationskanaler med SC50 coating og opnåede dermed robusthed for påvirkningen med luddampe samtidig med at renoveringen sikrede kortere produktionsstop og var væsentligt mindre omkostningstung. Set i et fremtidigt driftsperspektiv kan Xellia nu undgå regelmæssige udskiftninger af ventilationskanalerne.
Fordele ved Coatable
Levetidsforlængelse
Coatable kan sikre ventilationskanaler mod korrosion og gøre dem robuste over for syrer og baser fra ph3 – ph12, hvilket er valideret af Teknologisk Institut. På den måde kan Coatable levetidsforlænge ventilationskanaler i aggressive mijøer, hvor syrer / base konstellationer påvirker kanalernes levetid.
Korte produktionsstop
Bruger man almindelige spirorør når man udskifter udtjente ventilationskanaler, er materialeomkostningen begrænset. Da de gamle kanaler oftest er svært tilgængelige, kan udgiften til arbejdsløn dog gøre det til en kostbar operation.
Det er imidlertid som hovedregel de omkostninger, der følger af lange produktionsstop, der gør det til en betydelig investering at udskifte gamle ventilationskanaler. Med Coatables løsninger reduceres produktionstop til et minimum.
Energi- og driftsbesparelser
Selv nye er ventilationsanlæg er som gennemsnit 15% utætte og det forværres over tid i aggressive miljøer. 10% lækage i et ventilationsanlæg fører til 30% energitab, hvilket kan undgås ved at tætne ventilationskanalerne med en lufttæt coating, hvorved tryktab reduceres og kanalerne optimeres til minimum klasse C. Herved reduceres energitabet og effekten på ventilator motoren kan sænkes, hvilket reducerer udgifter til drift og vedligehold af motoren. I de industrier hvor løbende udskiftning af ventilationskanalerne er påkrævet modsvares en investering i coating af sparede omkostninger til udskiftning.
Idéel i fredede bygninger
I fredede bygninger kan det være prohibitivt at etablere eller udskifte ventilationen uden kostbare og besværlige ombygninger. I nogle tilfælde kan det endda vise sig umuligt uden at genanvende eller renovere eksisterende ventilationskanaler.
I disse tilfælde er coating af kanalerne den idéelle løsning, som tillader at eksisterende kanaler kan opfylde samme krav til ventilation som stilles til nye kanaler.
Referencer
"
Soluptate volliqui temos ea et voloris maioria des expeles mil modia dunt harum eiunto odi berferum nimporest, comnis magnis pror acipsape deritiis dolorposanda di nullaut
Navn Efternavn, Firmanavn